Langegade 2 har i gården fået tilført en ”beglo-terrasse” udført i galvaniseret stål.  Herfra har man skamløs udsigt over de private nabogårde. 

Byggetilladelsens ansøgning stipulerer en ”svalegang”.  Dette monstrum har intet tilfældes med en svalegang.  Dette monstrum hører ingen steder hjemme i et bevaringsværdigt miljø, i en

bebyggelse af ”højeste bevaringsværdi”.  Det er flovt.

Matadoren er på spil.  Han har erhvervet naboejendommen hvor der findes en poetisk svalegang med den kønne, snørklede indskrift:

 Til venstre står der at læse:

Arbejd så du kan hvile

Hvil så du til arbejd kan ile

 Til højre står der at læse:

Skal alt i huset vel sig føje,

Hold selv med alt et vågent øje.

Man kan kun frygte for hvad Matadoren har af planer med denne smukke poetiske svalegang.

Er det udvikling eller er det afvikling?  Det er skamløst!  Matadoren viser ingen forståelse for et bevaringsværdigt miljø, ej påskønner han poesien ved at bo i en velbevaret, gammel fiskerby.

Turisterne vil ikke valfarte til Kerteminde for at beskue Matadorens galvaniserede ståltrapper.  Turisterne kommer for at se på det skønne, gamle, bevarede Kerteminde som er fuld af poesi. Vi som bevidst har valgt at bosætte os i denne pragtfulde perle må lide den daglige tjørn at skulle beskue Matadorens rædsler.

Matadorens motiv?  Matadoren gør det i hvert fald ikke for Kertemindes skyld.  Kerteminde klarede sig nok foruden.

Med venlig hilsen,  Bodil Vaupel, MAA, AIA